14/9–19/10 2024
Sen blomstring i uforudsete sammenhænge
Frans Peter Valbjørn Knudsen

Velkommen til fernisering
lørdag 14. september 2024 kl. 11-14

Frans Peter Valbjørn Knudsen (f. 1965) syr, saver, bevikler, lakerer, fræser og borer – men først og fremmest foretager han bevidste valg. Valg af materialer, af farver, taktile kombinationer sat op mod graden af pænhed. Intet er tilfældigt.

Til udstillingen i Galleri Valdal har han udvalgt en række værker, der har kontrastfulde naturmaterialer som fællestræk. Fra balsamerende pilebark og urformer i det mandshøje værk It’s a sign over ultrablødt sælskind på hårdt træ i Pels på hønsestigen (tilsat kunstige soveposelynlåse i plast) – til sortbrændte og isnende hvide trærødder i mobilen Winterreise. Disse og andre overraskende modstillinger fortæller deres helt egne historier.

Frans Peter Valbjørn Knudsen er uddannet på Danmarks Designskole, København 1987-91 og har ud over censurerede udstillinger udstillet på bl.a. Skovgaard Museet, i Cobra­rummet Sophienholm, Galleri Nybro, Officinet og Gallery Lowlands. Han er medlem af Kunstnersamfundet.

Udstillingen er åben:
fra 14. september til og med 19. oktober 2024,
torsdage og fredage kl. 14-18, lørdage kl. 11-14 samt efter aftale.
OBS: Galleriet er lukket i uge 40, fra 30. sept. til 8. okt.

.

Hent invitation (pdf):

.

Hent PRESSE-materiale (Dropbox-mappe)

.

“It’s a Sign” af Frans Peter Valbjørn Knudsen.
Foto: Lars Pryds

.

Frans Peter Valbjørn Knudsen: “Winterreise”.
Foto: Zarco Ivetic

.

Frans Peter Valbjørn Knudsen: “Pels på hønsestigen”.
Foto: Simon Werge