Velkommen til fernisering og boglancering
fredag 10. oktober 2025 kl. 14-17
Maler Stinne Møller-Hansen og grafikerne Claudio Bannwart og Lars Pryds udstiller nye arbejder på papir.
På åbningsdagen udkommer bogen På papir af Lisbeth Tolstrup. Bogen er nr. 6 i Forlaget på Tredje‘s “Værk-serie”, en række af udgivelser, hvor indholdet er bestemt af en idé, en afgrænset, personlig undersøgelse, en passion – eller en præsentation af en kunstners værk.
Udstillingen er den anden med titlen “På papir” i Galleri Valdal. Den første, i november-december 2023, viste værker af 11 danske kunstnere. Vi fortsætter traditionen med at vise værker af danske kunstnere, denne gang dog kun tre af slagsen.
Udstillingen er åben til og med fredag 31. oktober, torsdage + fredage kl. 14-17 og lørdage kl. 11-14 .
Claudio Bannwart:
Uden titel, 2007. Linoleumsnit, 75 x 77 mm. Ed. 3/12.
Stinne Møller-Hansen:
Installationsfoto fra udstillingen Krop & Croquis, MSØ24, Masnedøfort, 2024. Foto: Lars Pryds