30/4 – 23/5 2026
miniTEX’26
80-års jubilæum, udstilling og bogudgivelse

Den 30. april 2026 kan foreningen Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi fejre sit 80-års jubilæum.

Det markeres med udgivelse af bogen “Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstil historie” samt med afholdelse af minitekstiludstillingen miniTEX’26, der vises i Galleri Valdal i perioden 30/4 til 23/5 2026.

I udstillingsperioden arrangeres desuden workshops, paneldebat og mulighed for en tur i Tekstilbanken. Se det foreløbige program herunder (opdateres).

TAK:
Workshopsne er støttet af Fonden for Husflid og Håndarbejde.

 


PROGRAM

30/4 – 23/5 2026
Udstillingens åbningstider:
Onsdag-torsdag-fredag kl. 14-17, lørdag kl. 11-14
Kr. Himmelfartsdag 14/5 åbent kl. 14-17


Torsdag 30/4 kl. 16-19:
FERNISERING
Udstillingen miniTEX’26 åbner!
Åbningstale v. Gina Hedegaard Nielsen

BOGUDGIVELSE
“Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstil historie” udkommer.
Præsentation af bogen v. Lisbeth Tolstrup


Lørdag 2/5 kl. 13-14.30:
Paneldebat – “Tekstile visioner”
Tre oplægsholdere indleder debatten:

Inge Schjødt, kunstformidler. Indehaver af kommunikationsbureauet komkunst.dk, lokalredaktør (online) ved Kunstavisen

Kristina Madsen, PBA i tekstildesign, håndværk og formidling. kristinamadsen.dk, instagram.com/brugttilnyt

Lisbeth Tolstrup, tekstilformgiver, kunsthistoriker
og forfatter tolstrup.one

Fri adgang, ingen tilmelding. Bare mød op 🙂


Onsdag 6/5 kl. 16-18:
Åben workshop – Stoftryk
v. Dorte Østergaard Jakobsen, tekstilkunstner.
dortejakobsen.com

Tryk på tekstil med primitive trykmetoder
Kom og prøv kræfter med at trykke med kartofler eller linoleumsblokke. Jeg har en masse smukke, udskårne linoleumsblokke, som du frit kan bruge.

Jeg har lidt stof med, men du er velkommen til at tage dine egne tekstiler med, som du gerne vil friske op med et flot tryk. Det kan være en skjorte, en t-shirt, et viskestykke – eller hvad du nu har.

Fri adgang, ingen tilmelding. Bare mød op 🙂


Fredag 8/5 kl. 16-17.30:
EVENT: Tekstilbanken – vilde tekstiler
v. Lene Schøning Bruun, tekstil konstruktør, skrædder, PD i materiel kultur.
tekstilbanken.dk

 Håndsyede medaljer
Hvornår har du sidst givet – eller modtaget – en medalje? På denne workshop får du mulighed for at skabe din helt egen håndsyede medalje med enkle sting og stofrester. Den kan være sjov, smuk, skør eller betydningsfuld – kun fantasien sætter grænser.

Jeg medbringer stofrester, tråd og alle materialer, du skal bruge. Har du selv materialer eller småting, du gerne vil arbejde med, er du meget velkommen til at tage dem med.

Fri adgang, ingen tilmelding. Bare mød op 🙂


Onsdag 13/5 kl. 16-18:
Åben workshop – Vævning
v. Gina Hedegaard Nielsen, tekstil- og billedkunstner.
instagram.com/ginahedegaardnielsen/

 En workshop med fokus på vævning, hvor vi tager afsæt i udstillingen miniTEX’26 for at finde inspiration, former og farver til en nytænkt og vævet miniature.

Redskaberne bliver enkle og lette at håndtere, og alle kan være med. To timer med masser af tråd på kryds og tværs og masser af legende energi.

Fri adgang, ingen tilmelding. Bare mød op 🙂


Onsdag 20/5 kl. 16-18:
Åben workshop – Broderi
v. Bettina Andersen, brodøse, cand.pæd. i håndarbejde, indehaver af Brodøsens Værksted og Brodøsens Forlag.
bettinaandersen.dk

Selv de enkleste sting kan blive til de største udtryk. På denne workshop bruger vi miniTEX’26 udstillingen som afsæt for personlige udtryk med enkle sting og i frit broderi.

Har du nål, tråd, saks og evt. broderiramme må du gerne medbringe, men stof og lidt tråd er også til rådighed i lokalet. Og du behøver ikke være rutineret brodøse for at deltage.

Fri adgang, ingen tilmelding. Bare mød op 🙂


Torsdag 21/5 kl. 14-17:
Special-omvisning
For medlemmer af Dansk Tekstillaug


Lørdag 23/5 kl. 11-14:
FESTLIG FINISSAGE – alle er velkomne!



OBS: Deadline for Open Call er nået – det er ikke længere muligt at ansøge om deltagelse i udstillingen miniTEX’26. Tak for alle indsendte bidrag.

 

 

Laugets logo gennem tiderne.