30/4 – 23/5 2026
miniTEX26
80-års jubilæum, udstilling og bogudgivelse

Den 30. april 2026 kan foreningen Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi fejre sit 80-års jubilæum.

Det markeres ved at genoplive minitekstiludstillingen med miniTEX26, der vises i Galleri Valdal i perioden 30/4 til 23/5 2026.

Udstillingen åbner på selve dagen, torsdag 30. april, og samtidig udkommer en ny, omfattende jubilæumsbog om foreningens 80-årige historie.

miniTEX26 Open Call

Foreningen opfordrer alle til at indsende værker til bedømmelse og eventuel udtagelse til udstillingen.

Værkerne skal være i formatet max. 20×20 cm eller – for tredimensionelle værker – 20×20×20 cm. For et gebyr på 250 kr. kan man indsende op til tre værker, som skal være vævet, trykt eller broderet.

Yderligere oplysninger følger her på siden og i Dansk Tekstillaugs medlemsblad Rapporter nr. 3, 2025 (udkommer i juli måned).

Tilmeld dig Galleri Valdals nyhedsbrev her, så får du besked direkte, når de endelige betingelser for deltagelse offentliggøres.

Bettina Andersen: “Tidsbillede”. Broderi, 2014. Udstillet på miniTEX14 i Nicolai i Kolding og Rundetaarn i København.